Lone Mørch

Ildsjæl hos Naturpassion

Mød mig til en af vores mange begivenheder og lad dig rive med af viden og passion for  natur og sind.

Lone Mørch er forfatter, kunstfotograf, kreativ coach og workshopholder med en samfundsfaglig baggrund som Cand.Scient.Adm i politik og forandring og har løbende uddannet sig i f.eks. NLP, sacred storytelling, cirkel lederskab, og naturterapi. Om det har været som udviklingsarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke og CARE Nepal, teamleder og coach for Kaospiloterne i San Francisco, filmproducent eller udøvende kunstner, har omdrejningspunktet for Lones virke været forandringsprocesser og empowerment. Hun er især optaget af hvordan vi kan bruge fortællingens og fotografiets transformative og helende potentiale til at skabe ny bevidsthed og øge handlerummet. Hun bruger naturen aktivt som et skabende og faciliterende rum i sin kunst, undervisning og mentoring, og skaber derved fællesskab og forbundethed til cirklen, livet og naturens intelligens. Som fotograf er hun bl.a. kendt for at bruge fotografiet til selvopdagelse, og har i den forbindelse hjulpet mere end 1000 kvinder i alle aldre med at finde ny selvforståelse gennem fotografisk udforskning. Lone har udgivet flere bøger, er bredt publiceret i danske og internationale blade, aviser og blogs, og udstillet i DK, og har bl.a. talt på TEDxAarhus om “blikkets magt”. Hun har skabt forløb som “Naturdialoger – bevidsthed gennem krop og kreativitet “om forholdet mellem den indre og ydre natur,  og har startet skrivegruppen “Beretninger fra Fremtiden” for at tage livtag med vores klimastress og fremtidsangst: lonemorch.com

>